Igennem mere end 59 år har Tobaksfabrikken været arbejdsplads for tusindvis af mennesker. I dag fortsætter de historiske bygninger med at være en del af rammerne for 32 ejerboliger, 175 studieboliger, SATS, PostNords logistikafdeling og caféen, som indrettes i det tidligere portnerkontor. De utidssvarende fabriksbygninger er revet ned og har givet plads til 260 nye boliger midt i Tobaksbyen.
Ud mod Ringvejen bliver det nyopførte 19.950 kvm. store P-hus nabo til hhv. et 34.000 kvm. stort multihus til f.eks. hotel, restaurant, supermarked/detailbutikker og et 34.000 kvm kontorhusdomicil, som er velegnet til alle former for liberalt erhverv. I respekt for de historiske relationer har man givet den nye grønne bydel navnet Tobaksbyen.